Sider

onsdag den 27. november 2013

Styrketræning


//Træning



Efter eremitageløbet besluttede jeg mig egentlig for et nyt mål. Jeg har i mange år misundt de kvinder som går ind i deres træning med liv og sjæl, og får den krop som mange af os andre drømmer om. 
Jeg har altid styrketrænet, on and off ca 3 x ugentligt, uden nogle synderlige resultater. 
Det var derfor fra start besluttet at hvis jeg skulle nogle steder med min træning, havde jeg brug for hjælp. Efter en del søgning på nettet, fandt jeg alligevel frem til at spørge en træner som jeg kendte i forvejen. Jeg fik derfor lagt et kostprogram, og lavet et træningsprogram som byggede på styrketræning x 5 ugentligt. Hold da op en mundfuld - at skulle i fitness x 5 ugentligt var egentligt ok, meningen var så også at jeg skulle løbetræne ca 3 gange om ugen, og jeg samtidig skulle følge min kostplan. 

Den 1 måned gik fint, men da der ingen resultater vægt mæssigt kom, tabte jeg lidt modet. Jeg havde håbet at vægten ville falde, og om ikke andet at jeg ville kunne se muskler, og mindre fedt i spejlbilledet. I november tog vi på ferie, 1 uge til tenerife hvor kosten gled lidt i svinget, men træningen blev opretholdt. Min kæreste og jeg meldte os ind i et fitness center ved hotellet, og trænede hver dag. 
Overraskelsen kom da vi ankom til DK, jeg havde ikke taget på i vægt på den uge, trods væsentlig anderledes kost end inden afgang. Jeg fik derfor blod på tanden igen, og kløede på med træningen. 

Min veninde Sissel, som jeg også løb eremitage løbet med, holdte skik og kløede ligeledes på med styrketræningen og ny kost.

Idag talte vi lidt om muskelmasse, og blev enige om at skulle have et billede. Desværre har jeg ikke taget billede fra starten, men hvor var det fedt at se ryg og skulder musklerne begynder at tage form. 
Forhåbentlig er jeg nærmere mit mål i foråret, hvor vi nærmer os strand sæsonen.
Jeg er stadig langt fra tilfreds, men det er dejligt at kunne se små resultater.