Sider

mandag den 24. februar 2014

Det der med en fantastisk veninde <3

Det der med en fantastisk veninde - jeg føler mig ret priviligeret.
Jeg har generelt nogle skønherlige veninder, men en speciel skiller sig lidt ud. Det lyder måske forkert, for de skiller sig allesammen ud på hver deres måde, men hende her hun har en helt speciel plads i mit hjerte. Og hvorfor har hun så det? 
Jo det har hun fordi hun altid er der, dag og nat, morgen og aften. 
Hun er den pige som altid giver mig nyt overskud i hverdagen, den som altid kam vende bøtten. 
Jeg sagde engang til min kæreste, at jeg havde brug for at lade op og derfor skulle være sammen med min veninde. 
Det var måske forkert formuleret, han tog det i hvertfald list nært, hvilket jeg egentlig godt kan forstå nu jeg hører det igen. 
Men hånden på hjertet - så giver hun virkelig et særlig overskud i min verden, jeg har aldrig følelsen af at være drænet for energi, ej heller hvis hun hælder vand ud af ørerne. På mærkværdig vis formår vi altid at få grint en masse.
Hvis man spørger folk omkring os, tror jeg nok de vil betegne os lidt som et gammelt ægtepar. Det er måske ikke helt af vejen. Vi laver mange, mange ting sammen, og ses hver dag.
Faktisk formår vi at savne hinanden hvis vi er adskilt mere end 24 timer. Lidt skørt at indrømme. 
Hun er også den veninde jeg stiller af med, en smuttur til Paris, eller en weekend i det jyske. Jeg knus elsker at være sammen med hende.
Jeg er bestemt ikke i tvivl om at hun skal være der resten af mit liv, så tanken om at et venskab der har været 7 år, er livslangt, passer mig vældig fint. 
Jeg håber og ønsker for jer at i husker jeres venskaber, og alle burde være så heldige at have en de kan dele alt med. Lige fra nattøjs komsammen, til gallafester.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar